Salg, Garanti og Levering

Salgs- og leveringsbetingelser

Nederst på siden er vores salgs- og leveringsbetingelser som PDF, som du kan gemme.

1. Gyldighed

Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.

2. Tilbud

Alle tilbud gives med forbehold for mellemsalg jf. afsnit 3. Afgiver sælger tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger senest 30 dage fra tilbuddets dato.

3. Mellemsalg

Indtil købers accept er fremkommet til sælger, er sælger berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet overfor køber bortfalder. Dette gælder dog ikke for tilbud vedr. skilte, udfærdiget efter købers tegninger.

4. Pris

Alle priser er eksklusive leveringsomkostninger til kundens adresse, eksklusive moms og eventuelle stats- og miljøafgifter.

Alle priser er afgivet på grundlag af tilbudsdagens gældende materialepriser, valutakurser samt told- og fragtsatser. Ved ændring af ovennævnte prisfaktorer – eller ved indførelse af nye former for afgifter, forbeholder sælger sig ret til at foretage reguleringer af salgspriserne frem til færdiglevering.

5. Betaling

Betalingsbetingelser: Netto kontant, medmindre andet er aftalt.

Sælger kan kræve hel eller delvis forudbetaling ved store ordrer eller fra nye kunder, ved ikke-lagerførte varer.

Sker betaling efter aftalt forfaldsdag, er sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen, med den for sælger til enhver tid gældende rentesats.

Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold, er køber, med mindre andet er skriftligt aftalt, alligevel forpligtiget til at foretage betaling til sælger, som om levering var foretaget til aftalt tid.

Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger.

6. Ejendomsforbehold

Sælger forbeholder sig – med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler - ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen, med tillæg af påløbne omkostninger, er betalt til sælger.

7. Ændringsret

Sælger forbeholder sig ret til, uden varsel, at foretage ændringer i konstruktioner, dimensioner og betegnelser vedrørende det tilbudte, specielt sådanne ændringer, der må anses som forbedringer af materiellet, hvis dette kan ske uden ulempe for køber. Data, tegninger og lignende – i og uden for tilbud – er kun vejledende og ikke bindende for sælger, medmindre særlig, skriftlig, bekræftelse foreligger.

8. Levering

Den i tilbuddet anførte leveringstid er at regne fra datoen for sælgers skriftlige ordrebekræftelse. Sælger tager forbehold for eventuelle ændringer i leveringssituationen på tidspunktet for modtagelsen af købers ordre. Medmindre andet udtrykkeligt, skriftligt, aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage, på grund af sælgers forhold, som rettidig levering i enhver henseende. Såfremt levering forsinkes af forhold uden for sælgers kontrol – så som forsinkelse i producentled eller under transport – kan krav kun rejses mod sælger, såfremt dette krav kan fremføres af sælger mod ansvarlig tredjemand. Købers krav mod sælger pga. forsinkelse, kan aldrig overstige den erstatning, sælger modtager fra ovennævnte tredjemand.

Al forsendelse fra sælgers lager sker for kundens regning og risiko. Det påhviler sælger at sørge for normal tilstrækkelig emballering.

9. Montering

Alle priser er eksklusive monteringsomkostninger – herunder lift- og stilladsleje, kabelføring og fremføring af tilstrækkelig el, el-tilslutning samt forbrugs- og monteringsmaterialer mv.

Sælger er ikke ansvarlig for at undersøge og sikre forhold, der kan have betydning for monteringen – herunder fx bæredygtigt underlag, jordbunds-, strøm- og temperaturforhold på pladsen. Dette er købers forpligtelse og sker for købers regning og risiko. Det er desuden købers forpligtelse at sørge for, at disse forhold er undersøgt og bragt i orden, samt at pladsen og adgangsveje hertil er ryddet og klargjort når monteringen påbegyndes.

10. Mangler og reklamation

Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af de leverede, som ansvarligt forretningsbrug kræver.

Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter mangelen er, eller burde være, opdaget, give sælger skriftligt besked herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget, eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Køber kan ikke kræve forholdsmæssigt afslag, eller kræve købet hævet. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive ombyttet.

Den vederlagsfri afhjælpningsperiode er 12 måneder fra levering. Har køber ikke indenfor 12 måneder fra leveringsdatoen påberåbt sig manglen overfor sælger, kan køber ikke senere gøre denne gældende.

Forandringer eller indgreb i det solgte, uden sælgers skriftlige samtykke, fritager sælger for enhver forpligtigelse.

Købers reklamation berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling eller dele heraf. Køber kan ikke gøre krav gældende som hidrører fra almindelig slidtage eller brug af det købte, ej heller indenfor den vederlagsfri afhjælpningsperiode.

11. Garanti

Skilte:

Der ydes 3 års garanti på LED-points og LED-moduler i skilte leveret af sælger. Garantien er gældende ved tab på mere end 50%25 af lysstyrken på dioderne.

Garantien bortfalder såfremt der benyttes andre drivere/ transformatorer til skilte, end de af sælger anbefalede drivere/ transformatorer.

Der ydes 1 års garanti og 2 års reklamationsret på skiltenes øvrige dele, herunder svejsninger, samlinger og lakering, ifølge dansk lovgivning. Ved fejl eller mangler repareres eller udskiftes varen, helt eller delvis. Sælger hæfter ikke for transport og arbejdstid til og fra opsatte skiltes individuelle lokationer.

Komponenter:

Der ydes 1 års garanti og 2 års reklamationsret, ifølge dansk lovgivning, på alle LED-komponenter fra sælger.

Garantien bortfalder såfremt komponenterne anvendes uhensigtsmæssigt eller overbelastes, eller på anden måde udsættes for påvirkninger der ikke stemmer overens med produktets specifikationer.

12. Ansvarsbegrænsning

Erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.

Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, omkostninger i forbindelse med konstatering af mangler eller andre indirekte tab i anledning af købet – herunder andre indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse, eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt af enhver art – lovlig som ulovlig – og enhver anden omstændighed som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mangel på transportmidler, forsinkelse af leverancer fra underleverandører eller anden force majeure. Det påhviler sælger, uden ugrundet ophold, at underrette køber om sådanne forhold.

Såfremt det købte eksporteres til USA eller Canada kan ingen form for erstatningskrav rejses mod sælger, medmindre dette er skriftligt accepteret af sælger.

13. Produktansvar

Sælger er kun ansvarlig for personskade hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse, begået af sælger eller andre sælger har ansvaret for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder medens det solgte er i købers besiddelse. Sælger er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber – eller produkter hvori disse indgår. I øvrigt er sælger ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælger er ikke ansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtiget til at holde sælger skadesløs i samme omfang som sælgers ansvar er begrænset.

Sælgers produktansvar bortfalder såfremt det købte eksporteres til USA eller Canada, medmindre dette er skriftligt accepteret af sælger.

14. Returnering

Det solgte modtages kun retur efter forudgående, skriftlig, aftale og med angivelse af følgeseddelsnummer og dato.

Kun ubrugte produkter, i ubrudt original emballage, modtages retur, med mindre andet er skriftligt aftalt.

Returvarer fremsendes uden omkostning for sælger.

Ved returnering af varer, der ikke skyldes reklamation eller fejllevering fra sælger, beregnes 15%25 af varens fakturerede pris i gebyr.

15. Tvister

Enhver uoverensstemmelse, skal så vidt muligt forsøges afklaret mellem køber og sælger.

Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem parterne, skal tvister behandles af de sædvanlige domstole i Danmark og efter Danmarks love.

  • Luminsheet hotel gulv
  • cocktails.jpg
  • 5.jpg
  • PAR30D project.jpg
  • oVisionScreen.jpg
?>